LOKALHISTORIEN
MEDLEMSBLAD FOR
Ravnsborg Lokalhistoriske Forening


Artikel fra blad nr. 1 - 1998


VINDEBY MØLLE

Træk af møllens tidligste historie

 

I flere hundrede år var vindmøllerne et karakteristisk træk i landskabet – således kan der på Videnskabernes Selskabs kort fra 1776 tælles 14 – 15 møller i det område der i dag udgør Ravnsborg kommune. I 1890’erne er antallet nogenlunde uændret. Men efter 2. verdenskrig går det hurtigt tilbage for møllerne, der ikke kan klare konkurrencen med de store industrimøller i byerne. De fleste bliver revet ned, men i mange tilfælde bevares dog stuehuset.

Inden for den sidste halve snes år er vindmøller igen begyndt at præge Nordvest-Lolland, men nu er møllerne slanke og hvide og med kun 3 vinger. Heldigvis er en af de buttede og sorte, en af de "rigtige" med 4 vinger, bevaret, og efter en gennemgribende istandsættelse kan den nu igen opfylde sin oprindelige mission: male korn til mel. Det er naturligvis Vindeby mølle, der her er tale om.

Vindeby mølle

I en rapport fra 1987, der blev udarbejdet som et oplæg til restaureringen af møllen, omtales, at det er meget lidt man ved om møllens historie, f.eks. kendes dens alder ikke, men det menes, at den er fra ca. 1800, og nogle oplysninger skulle pege på, at den er fragtet hertil fra Langeland.

Rapporten anbefaler derfor at der foretages nærmere kildestudier i bl.a. protokollerne med brandtaksationer.

Og det er netop, hvad 3 af arkivets medarbejdere, Inge Styrgaard, Hanne Grytner og Carl-Aage Agerholm har gjort. Efter mange, mange timers jagt i arkivets kopier af gamle protokoller, er en del dokumenter vedrørende Vindeby mølle blevet draget frem. Men som det så ofte sker, har dokumenterne giver svar på nogle spørgsmål, andre er stadig ubesvarede og nye er kommet til.

Brandtaksationsprotokollerne er gode kilder, der ofte giver en meget nøjagtig beskrivelse af møllen med omgivende bygninger på en bestemt dag – undertiden er også klokkeslættet for taksationen anført. Men årsagen til de bygningsforandringer, der kan aflæses af taksationerne, angives sjældent, og man er henvist til formodninger eller gætterier. Således kan det, hvad angår Vindeby mølle, måske antages, at den nuværende er mindst nr. 4 i en række af møller på stedet.

 

Første omtale af Vindeby mølle

Første gang Vindeby mølle omtales i arkivets materialer er i 1763, da møller Anders Olsen sælger en mølle i Vindeby mark til Peter Beyerholm. I 1768 hedder mølleren Jonas Johansen, og han har tilsyneladende manglet kapital, for han sælger en obligation på 400 rigsdaler til den lokale sognepræst, Johan Suhr, der får pant i mølle, møllerhus og løsøre.

               wpe2.jpg (9676 bytes)

 

Første taksationer

 

I år 1800 brandforsikres møllen for første gang og hermed får vi den første beskrivelse af møllens bygninger. Stuehuset ligger, som i dag, i retningen øst-vest og er på 8 fag og med klinede vægge og stråtag. 1 fag svarer til ca. 2¾ alen, der igen er lig med ca. 1,75 m. Mod vest og i retning syd - nord ligger en bygning, der indeholder lo, lade og hestestald. Husene er vurderet til 690 rigsdaler. Møllen beskrives som værende i komplet stand, udvendigt beklædt og tækket med nye fyrrebrædder. Det indvendige og foden er af egetømmer. Den vurderes til 800 rd.

Oplysningen om, at møllen har en fod, peger på, at der er tale om en stubmølle. Dette bekræftes i den næste kendte taksation, der sker i 1818. Her får vi at vide, at stubben er 9 alen og møllen 15 alen høj med et vingefang på 28 alen, samt at møllen ligger syd for huset.

Taksationen sker formentlig, fordi der opført nye bygninger. Stuehuset er nu på 9 fag og har murede vægge. Bygningen til lo og lade ligger mod øst og er blevet bredere. Hvorfor der mellem 1800 og 1818 er bygget nye huse, ved vi ikke. Måske var de gamle i for dårlig stand og er blevet revet ned. Måske er de brændt.

Stubmøllen brænder                Stubmølle

 

Den 9. november 1823 brænder stubmøllen. Det ved vi fra 2 taksationer, der blev foretaget i efteråret 1824, da en ny mølle er rejst på stedet, men vest for møllerhuset på en fod af kampesten. Møllen er af hollandsk type og "af nye opbygget", hvilket må forstås som: den er bygget af nye materialer. Den er tækket med strå, og den er 19 alen eller 5 lofter høj og har et vindfang på 30½ alen. Endvidere har den en indvendig diameter på 15 alen. Den har målkværn, gryn- og skrællekværn, 6 kværnsten, sigte og stampeværk. Ifølge møllebygger John Jensen var stampeværkets funktion at knuse dyreknogler til benmel, der blev brugt som gødning.

Husene er ikke nævnt i taksationsprotokollen, og det må betyde, at de ikke har været berørt af branden.

 

Nyt stuehus og mølle?

 

Den næste taksation, vi kender, er fra 1845. Tilsyneladende er der igen bygget nyt stuehus, da det opgives til at have 10 fag og er 1 alen bredere end huset i 1818.

Møllen er nu 6 lofter høj, bygget af egetømmer og med en grundmur af kampesten. Den opgives også til at være 28 alen høj og med en diameter på 15½ alen. Den har fået tilbygninger i syd og nord, til (karle?)kammer og materialehus.

Til gengæld tales der ikke længere om noget stampeværk, og den beskrives som værende i "særdeles god og forsvarlig stand".

Vindeby mølle

Spørgsmålet er nu, om der er tale om den samme mølle som i 1824? Det ekstra loft kan forklares med, at der har været et rum nederst som man ikke regnede for et loft i 1824, men gjorde det i 1845, måske af taksationsmæssige årsager. De ekstra 9 alen i højden kan måske også forklares med at dette nederste rum plus evt. møllehatten nu er regnet med. Det kan også være, at der med de 28 alen menes vingefanget, men i dokumentet står der udtrykkeligt "28 alen høi" (min fremhævning. JEC). Den ekstra ½ alen i diameteren kan ligge i at målet er foretaget udvendigt på møllen. At kampestensfoden er blevet til et kampestensfundament kan skyldes en ændring i den sproglige betegnelse.

Det kan være den samme mølle, men jeg synes at der er for mange forskelle, der skal forklares, til at det kan være rigtigt. Det er derfor indtil videre min opfattelse, at der ikke er tale om den samme mølle som i 1824. Og igen er så spørgsmålet: Hvad er der sket med det gamle stuehus og møllen?

 

Møllen forfalder

I september 1860 er der eftersyn på møllen. Den "fandtes en del forfalden på omgangen, de 2 af kværnene var i forslidt tilstand, ligeledes gangtøjet. På grund heraf nedsættes den til 4.900." Før var vurderingen 5.500 rd.

 

Nyt stuehus

Af en taksation fra 1863 ses, at stuehuset udvides mod vest med 2 fag til 12 fag, men allerede i 1865 brækker man tilsyneladende det hele ned og bygget et nyt stuehus dog med genanvendelse af ældre materialer. Huset er nu på 16 fag eller 44½ alen langt og 12½ bredt.

Der omtales 2 bygninger mere: Det østre hus, der er 9 fag eller 26½ alen langt og 10½ alen bredt. I de 4 fag er der en lille lejlighed; det kunne være en aftægtsbolig. De sidste 5 fag indeholder lo og stald.

Endelig er der en vestre tilbygning til stuehuset på 2 fag eller 5 alen. Den forbinder stuehus og mølle og er indrettet til gang og borgerstue.

Antal fag og målene på de enkelte bygninger svarer meget præcist til de bygninger, der eksisterer i dag, og målene kan genfindes på en tegning fra 1904 over hele komplekset.

Møllen omtales ikke, hverken i 1863 eller 65, hvilket må betyde, at der ikke er sket udbedringer af det, der i 1860 blev betegnet som forfaldent.

 

Ny mølle

Forfaldet er tilsyneladende fortsat, for i 1872 takseres møllen atter og igen er beskrivelsen af møllen på så mange punkter forskellig fra den sidste (1845), at der må være tale om en anden mølle. Beskrivelsen lyder: "…opført på et 2 alen højt kampestensfundament. Den er 4 lofter høj med et vindfang på 29 alen med sejl og sejldug. Den er bygget af fyrretræ, udvendigt beklædt med brædder og tækket med spån på 13 alen og på 5 alen forneden med stråtag." Derefter følger en fortegnelse over, hvad der findes på hvert loft af sigter, kværne, aksler osv. med værdiangivelse af hver enkelt genstand. Endvidere er anført værdien af "fundament under møllen" (200 rd.), "alt tømmer i skroget, bjælkelag og lofter" (1.200 rd.), "beklædning og spåntækning på skroget" (280 rd.) m.m. og nederst "arbejdsløn" (1000 rd.). Til allersidst står der: "Møllen vel vedligeholdt og forsvarlig mod ildsfare; den er 100 år gammel…".

Matrikelkort over Vindeby mølle

Omfattende arbejde

Ser vi lidt nærmere på de 1.000 rd., der medgået til arbejdsløn, kan vi få et indtryk af, hvor omfattende arbejdet har været. Gennemsnitslønnen for en faglært arbejder i byerne var i begyndelsen af 1870’erne 10 skilling i timen. Hvis vi går ud fra at møllebyggere i Vindeby i 1872 har fået nogenlunde tilsvarende løn, har de på en 10 timers arbejdsdag kunnet tjene 1 rigsdaler. 1.000 rd. svarer altså til ca. 1.000 arbejdsdage, og det er igen nogenlunde det samme som 12 mands arbejde i 3 måneder. Det har altså ikke kun været småreparationer, det har drejet sig om.

Oplysningen om at møllen er 100 år gammel, er også interessant. Der kan altså ikke være tale om den, der blev bygget i 1824 efter branden, for den blev jo "opført af nye". Det kunne så være den fra 1845, men som tidligere nævnt er forskellene så store, at det næppe er tænkeligt.

 

Oprindelig afvandingsmølle?

 

Sandsynligheden taler for, at møllen – eller i hvert fald de brugbare dele – er fragtet hertil fra et andet sted i landet. Om det er fra Langeland, kan ikke fastslås i øjeblikket. Det er møllebygger John Jensens teori, at der ikke har været tale om en almindelig vejrmølle, der har malet bøndernes korn. Han mener, at den sandsynligvis har stået på et gods, hvor pengene var rigelige, og at den har været brugt som afvandingsmølle, altså at møllen har drevet en vandsnegl, der har løftet vandet op i en afvandingskanal.

John Jensen bygger sin teori på, at der er ikke er sparet på tømmeret til møllens vitale dele, og at en række spor i tømmeret i nederste rum kun kan forklares ud fra, at der engang har været anbragt en vandsnegl her.

 

Tillykke                  Vindeby mølle ved indvielsen - april 1998

 

Den 25. april i år genindvies møllen efter en omfattende restaurering. Mon ikke vi kan tillade os at sige, at det samtidig er møllens 225 års fødselsdag. Ravnsborg lokalhistoriske Arkiv, Købelev Kulturcenter, ønsker i hvert fald til lykke, såvel med "fødselsdagen", som med den meget flotte mølle.

 

Jens Erik Christiansen