Ovenstående brev har Benny Helvig, Nakskov, venligst lånt os.

Brevet er et godt eksempel på de nære forbindelser, der kunne opstå mellem især ældre tyske soldater og den lokale befolkning.

Den tyske soldat Arthur Martin er formentlig i foråret 1944 blevet forflyttet til flyvepladsen på Aunø mellem Vordingborg og Næstved fra Horslunde-området, hvor han gjorde tjeneste ved "Tyskertårnet" på Lundevej.

Benny Helvig har fortalt, at Arthur Martin kom hos dem for at høre engelsk radio. At have mere eller mindre venskabelig omgang med en tysk soldat, kunne naturligvis misforstås af mange. Derfor måtte familien Helvig indskærpe ham, at han ikke måtte kontakte dem uden for hjemmet, f.eks. hvis de var til sommerfest i Reventlow-parken.

Årsagen til han blev forflyttet skal formentlig søges i hans omgang med danskere i fritiden. Den tyske øverstbefalende i Danmark, general von Hanneken havde nemlig forbudt de tyske soldater at have kontakt med civilbefolkningen ud over, hvad der var nødvendig i tjenesten. Generalen var bange for, at hans soldater ikke kunne slå tilstrækkelig hårdt ned på danskerne, hvis disse skulle finde på at lave uroligheder. Måske har chefen ved "Tyskertårnet" fundet, at Arthur Martin og nogle borgere i Horslunde var blevet for gode venner, så en forflytning var påkrævet.

Arthur Martin har naturligvis været klar over, at hans brev ville blive gennemlæst af den tyske censur og har derfor været forsigtig med, hvad han skrev. Men mellem linierne læser jeg et håb eller ønske om, at den forbandede krig snart var forbi samt en bekymring for kone og søn. Sætningen "…wenn ikke passiert." skal forstås som "hvis intet sker/hvis der ikke sker noget" (wenn nichts passiert). Han har selvfølgelig vidst, hvordan Tyskland blev bombet, og han har vidst, hvilket helvede der var på østfronten.

Arthur Martins videre skæbne kendes ikke, men han kom aldrig tilbage til Horslunde.