LOKALHISTORIEN |
|
Artikel fra blad nr. 3 - 1999 |
|
Det tyske radioanlæg ved Horslunde- |
Indgangen til det tyske radioanlæg på Lundevej ved Horslunde. Langs siden af barakken ses den såkaldte Splittermauer. I muren findes en række huller, men om disse har været en slags skydeskår til nærforsvar af barakken, er uvist. Foran barakken er der en lav mur. Bag barakken står masten. Den lille bygning i mellemgrunden er formentlig et vagtskur. På skiltet står: In Royal Air Force Control! De 4 frihedhedskæmpere er fra venstre kompagnichefen, løjtnant Johs. Ege Olsen, Glostrup ved Købelev, nr. 2 og 4 er brødrene Frode og Hugo Pedersen og nr. 3 er bødker Jensen, der havde værksted på Borresvej i Horslunde.
TYSKERTÅRNET På landevejen lidt uden for Horslunde mod Birket findes et lille
anlæg med en mindesten for befrielsen i 1945. Og på den anden side af vejen står et
krucifiks. For unge må placeringen her ved en åben, forblæst landevej virke
ejendommelig. Hvorfor står stenen og krucifikset ikke inde i Horslunde, ved kirken
f.eks.?
RADIORELÆMAST
Tårnet eller masten som det rettere var - havde stået på Lundevej på Højmøllegårdens jorde et par hundrede meter nord for det sted, hvor mindestenen blev placeret. Da der var tale om en radiorelæmast, var den, for at gøre sende- og modtageforholdene så gode som muligt, blevet anbragt på Lollands højeste naturlige punkt, 25 m over havet. Den tilhørte det tyske luftvåben og stod i forbindelse med tilsvarende master på Femern, på Sjælland (ved Slagelse) og på Fyn (ved Gudme), der igen havde kontakt til andre master. Hvornår den blev rejst er det endnu ikke lykkedes mig at konstaterer, men formentlig i sommeren eller efteråret 1943. Den indgik som et led i det tyske luftforsvar og dens fordel var, at
den ikke kunne aflyttes eller forstyrres af modstanderen, da radiobølgerne var
retningsbestemte mod nabomasterne. I princippet samme system som vi kender fra masten i
Øster Karleby. Det var en stålgittermast, 56 m høj og med 2 platforme øverst oppe. På
disse var der anbragt sende og modtageudstyr. I toppen var der en antenne eller muligvis
lynafleder. Masten var tøjret med kraftige barduner.
MANDSKABET
I forbindelse med masten blev der opført et par barakker, en stor,
hvor der var beboelse for mandskabet, og hvor det tekniske udstyr stod, og en mindre, der
formentlig har rummet værksted og lignende. Et lille stykke fra den store baraks
langsider blev der bygget et par godt 2 m høje mure, af tyskerne kaldet Splittermauern,
hvis hovedfunktion var at opfange granat- eller bombesplinter ved et angreb. OMGIVET AF MINER
Fra bl.a. krigen mod Irak ved vi, at noget af første man prøver at
ødelægge hos fjenden er hans kommunikationsanlæg, såsom radio- og telefonforbindelser.
Radiomasten på Lundevej har efter alt at dømme haft stor betydning for det tyske
luftforsvar for hurtige og sikre meldinger f.eks. om at allierede bombemaskiner var på
vej mod Tyskland, så befolkningen i de nordtyske byer kunne advares og jagerflyene og
antiluftskytset alarmeres. Det er givet af frygt for sabotage, at masten og barakkerne på
Lundevej var omgivet af pigtråd og landminer. Ingen andre tyske anlæg i det område, der
i dag udgør Storstrøms amt var sikret af miner.
EFTERRETNINGS-TJENESTEN Men der var flere der var interesserede i, hvad der foregik på Lundevej. Således også modstandsbevægelsens efterretningstjeneste. Gennem stort set hele besættelsen samlede den oplysninger ind om de tyske tropper og deres anlæg i Damnark. Via København og Stockholm kom oplysningerne til London. Rapporterne kan i dag ses i det såkaldte Stockholmarkiv, der ligger på Rigsarkivet i København. Den tidligste oplysning jeg har fundet om masten er fra 30. januar 1944. Her siges det bl.a.: "Ved trigonometrisk Station (Bakke 25) Nord for Knudstrupgaard findes en Radiopejlestation. ( ) Betjening ca. 8 Mand. ( ) Der findes intet Flakskyts (dvs. antiluftskyts. JEC)." Rapporten er ledsaget af en kortskitse over områder med mastens placering indtegnet. Næste rapport er fra 29. marts samme år: "Paa Pejlstationen her er der i den senere Tid kun bygget en Barak mere (Det må dreje sig om den lille barak. JEC). Stationen bestaar af en ca. 35 40 m høj Staalgittermast med 2 Platforme med Sektorer. Mandskabsstyrken skal være paa ca. 10 - 15 Mand. Stationen er blevet indhegnet med en bred Pigtraadsspærring, og den
gennemløbende Sognevej er forberedet spærret med spanske Ryttere, ligesom der inde paa
Stationens Omraade er gravet Skytte- og Enkeltmandsskyttegrave. Paa Horslunde Station aflæssedes 29/3 en Ammunitionskasse med Landminer." Denne gang fulgte en større skitse med.
De næste rapporter stammer fra juni, august, september og oktober 1944 og fra 1. og 20. april 1945. De bringer ikke noget væsentligt nyt i forhold til de første rapporter, bortset fra at der med september-rapporten fulgte en tegning af masten. *)
BEFRIELSEN Endelig kom så befrielsen den 5. maj, men først d. 11. nedlagde de tyske soldater på de forskellige tjenestesteder på Vestlolland deres våben. Det skete, da en gruppe på 4 engelske soldater kørte rundt og modtog tyskernes formelle overgivelse. 6 mand, formentlig teknikere, fik ordre om at blive og passe på anlægget. De øvrige har kunnet give sig på vej hjemad, hvis der da var et hjem og en familie at komme tilbage til. Masten, der kunne ses over det meste af Nordvestlolland, var sikkert
for lokalbefolkningen blevet et symbol på alt det onde den tyske besættelse af Danmark
havde ført med sig. Det forekommer derfor helt naturligt, at det var her, man samledes
til en stor folkefest for at fejre befrielsen. Det skete den 16. maj om aftenen. Mellem
1000 og 1500 mennesker var mødt op for at overvære en parade med ca.150 frihedskæmpere
fra Horslunde og omegn, høre på taler for bl.a. kongen, de allierede og
frihedsbevægelsen, i alt 7 taler blev der holdt, og for at synge en række af de kendte
fædrelandssange. Men højdepunktet var vel, da et 7 m stort Dannebrog gled til tops i
masten.
ALT FJERNET
Sådan gik det jo ikke. I løbet af forholdsvis kort tid var det meste af anlægget fjernet. Det første man tog fat på var at få gravet minerne op, 1632 lå der gemt i jorden. Midt i juni ankom et tysk hold på 12 14 mand, der under dansk kontrol ryddede og bort-sprængte minerne i løbet af en halv snes dage. At alle minerne var væk indestod de tyske soldater for med deres liv og lemmer. "Når Feltet er ryddet giver vore Pionerfolk derefter Tyskerne Ordre til i samlet Flok at marchere ind over Feltet paa Kryds og Tværs og stampe godt i Jorden, saaledes at den sidste Garanti opnaas for, at Feltet er tømt." (Tidende d. 13.6.45) En måneds tid senere ankom et nyt hold tyskere, der gik i gang med at
demontere masten og de tekniske anlæg. Det hele blev som engelsk krigsbytte ført til
Tyskland sandsynligvis for at blive anvendt der af besættelsesstyrkerne. Jens Erik Christiansen.
|
*) Efterretningsrapporterne kan ses på Internettet på adressen: http://home9.inet.tele.dk/jensec
|