LOKALHISTORIEN |
|
Artikel fra blad nr. 4 - 1999 |
|
Rasmus Nielsen Plouggårdfæster i Torrig, Birket sogn
|
I arbejdet med slægtsforskning kan man ved hjælp af de
traditionelle kilder som kirke- bøger, skifter og folketællinger, nå ret
langt tilbage i sin søgning efter aner og slægt - typisk til begyndelsen af
1700 årene. Traditionelt arbejder man sig jo baglæns i efterforskningen af aner, men her har jeg valgt at fortælle historien modsat – altså kronologisk. - og hvem var så Rasmus Ploug? Rasmus Nielsen Ploug er født omkring år 1700 - formentlig i
Vesterborg sogn som søn af Niels Ploug (1660-1755). Da sognets kirkebøger først
er bevaret fra 1738, kan dette dog ikke bekræftes. Første gang vi hører om
ham i kirkebogen er ved datteren, Lisbeths dåb i 1740. Moderens navn er som vanlig på den tid ikke nævnt, og da kirkebogen mangler helt for Birket sogn i perioden 1752 - 1778, og et evt. skifte for hende befinder sig i den ikke afleverede skifteprotokol for Christianssæde, kan intet yderligere oplyses om hende. Rasmus Ploug får med sin første kone 4 børn inden kirkebogen ophører i 1751. Derudover er der 2 børn, der med sikkerhed kan henføres til dette ægteskab, nemlig en datter, Maren født før 1738 og en søn, Niels født efter 1751. Engang i 1770erne dør Rasmus Plougs kone, og han gifter sig
derefter igen umiddelbart efter med Else Carlsdatter - en datter af Carl Nielsen
fra Kragenæs. Rasmus Ploug var fæstebonde under grevskabet Christianssæde. Ved slægten Reventlows overtagelse af godset efter Peder
Brandt i 1725, hørte der til godset nogle få bøndergårde i Torrig. Disse gårde
blev i forbindelse med udskiftningen af jorden i 1782 mageskiftet med Juellinge. "fæster den gaard samme sted, som han for nu ungefær 22 aar siden blev tilladt". Han har således fæstet gården, der er på 4 td. hartkorn, allerede i 1735 og slipper da også for at betale indfæstningsafgift på ny. Rasmus Ploug dør den 24. nov. 1795 - 95 år gammel og
allerede dagen efter møder skifteforvalteren fra Juellinge op for at foretage
registrering og vurdering af indboet til påfølgende skifte mellem arvingerne.
Alt bliver gennemgået både ude og inde og vurderingspriser anført. Højest sættes
henholdsvis en sort hoppe og et stueur med 8-dags værk til hver 12 rigsdaler.
Men også de mange mindre værdifulde ting er vurderet. Således en gravespade
til 8 skilling, en huggeblok til 4 skilling og en gammel jerngryde til 4 mark. Hvor lå så Rasmus Plougs gård, og hvordan så den ud? For at svare på det spørgsmål må vi søge yderligere hjælp i kirkebøgerne. Efter Rasmus Plougs død i 1795 sidder enken Else Carlsdatter alene på gården i et par år. Hun gifter sig i 1797 med Lars Erichsen, der herefter overtager gården: Juellinge fæsteprotokol 2. januar 1797:
Med denne oplysning kan vi stedfæste gården, hvor Rasmus
Ploug boede. Det er nemlig Lars Eriksen – anført som Ploug - vi finder på
udskiftningskortet for Torrig. Ved at sammenligne udskiftningskortet med nye kort kan man
forsøge at finde gården, men en nøjagtig identificering kræver at vi finder
et matrikelnummer. Nye folk på gården Else Carlsdatter dør den 11. aug. 1812 hvorefter Lars Eriksen gifter sig igen med Birthe Mortensdatter. De får en datter den 1. okt. 1813, der bliver opkaldt efter den afdøde kone - Else Larsdatter. Lars Eriksen dør den 31. aug. 1831 hvorefter gården drives af enken, indtil datteren Else Larsdatter i 1834 gifter sig med Jens Pedersen Klinke. (Ved matrikuleringen i 1833 er det således enken der driver gården, men det er den tidligere mand der anføres i sogneprotokollen) Juellinge fæsteprotokol 24. august 1834: "Jens Pedersen fra Nordlunde fæster den gaard i Torrig som enken efter Lars Erichsen Ploug godvillig til ham afstaar". Jens Pedersen Klinke driver gården i 13 år indtil sin død
den 14. sep. 1847. I 1888 frikøbtes gården fra Pederstrup og bliver selveje. Hans Rasmussen Møller dør året efter, men har inden overdraget gården til sin svigersøn Jens Peter Rasmussen, der tidligere var blevet gift med datteren Inger Hansen. Efter J.P.Rasmussens død i 1901 driver Inger gården alene - senere sammen med sønnen Hans Knudsen Rasmussen, der overtager gården efter hendes død. Hans Knudsen Rasmussen gifter sig med Helene Margrethe Hansen fra Fejø og er udover at være gårdejer sognefoged i Birket. Deres yngste søn Knud Åge Knudsen bliver ligeledes sognefoged og overtager gården efter faderen. Han bliver gift med Annelise, der endnu lever og det er i dag sønnen Lars Knudsen der ejer gården. Torrig Landsbyen Torrig er nævnt i kronens skøder tilbage i 1447 som "Thorwigh" - i 1688 som "Tårrig Bye". Efter svenskekrigen opregner landsbyen de skader gårde og huse har lidt som følge af svenskernes hærgen. De kongelige vurderingsmænd vil dog ikke godtage bøndernes liste, idet de mener, at en del af skaderne skyldes bøndernes misligholdelse og ikke krigen. 18 bønner og 10 husmænd betegnes som værende ved magt - et udtryk for at gården er i nogenlunde stand, og at de kan klare sig selv. 4 gårde kaldes brøstfældige og manden forarmet. Et par af gårdene var helt ødelagte, og jorden overtaget af andre. I en jordebog fra 1671 er nævnt 24 bøndergårde og 10 husmænd i Torrig. På et kort fra ca. 1795 ses byens gårde liggende tæt sammen med hver deres kålhave, og de mange strimler jord tæt op til gården. I 1844 matriklen, der for Birket sogns vedkommende er opmålt i 1833, er antallet faldet til 16 bøndergårde og husmændenes antal steget til 25. Før udskiftningen lå gårdene nogenlunde på rad. Det var derfor muligt at udstykke jorden op til gårdene, og kun matr. nr. 12, 13 og 14 blev flyttet ud. Mange af gårdene ligger i dag som de gjorde dengang. I forbindelse med etableringen af Kragenæsbanen i 1915/17 skete der dog en del forandringer i det centrale Torrig John Grytner
|
Kilder: Birket sogns kirkebøger samt folketællinger Birket sogn. Fæsteprotokollen for Christianssæde vestre distrikt. Skifteprotokollen for Juellinge Matrikelkort og udskiftningskort "Danske Gårde" 1927 og Haugners "Nørreherreds historie"
|