LOKALHISTORIEN
MEDLEMSBLAD FOR
Ravnsborg Lokalhistoriske Forening

Artikel fra blad nr. 4 - 1999

Rasmus Nielsen Ploug

gårdfæster i Torrig, Birket sogn

I arbejdet med slægtsforskning kan man ved hjælp af de traditionelle kilder som kirke- bøger, skifter og folketællinger, nå ret langt tilbage i sin søgning efter aner og slægt - typisk til begyndelsen af 1700 årene.
Når disse kilder er udtømte, er der dog stadig mange muligheder for at få "kød" på slægtshistorien. F.eks. ejendomshistorie – hvor boede mine forfædre.
Som et eksempel herpå vil jeg fremdrage gårdfæster Rasmus Nielsen Ploug og hans familie i Torrig.

Traditionelt arbejder man sig jo baglæns i efterforskningen af aner, men her har jeg valgt at fortælle historien modsat – altså kronologisk.

- og hvem var så Rasmus Ploug?

Rasmus Nielsen Ploug er født omkring år 1700 - formentlig i Vesterborg sogn som søn af Niels Ploug (1660-1755). Da sognets kirkebøger først er bevaret fra 1738, kan dette dog ikke bekræftes. Første gang vi hører om ham i kirkebogen er ved datteren, Lisbeths dåb i 1740.
Lisbeth Rasmusdatter er født den 23. okt. og døbt i kirken den 2. dec. 1740, og alle fadderne er af Torrig.

Moderens navn er som vanlig på den tid ikke nævnt, og da kirkebogen mangler helt for Birket sogn i perioden 1752 - 1778, og et evt. skifte for hende befinder sig i den ikke afleverede skifteprotokol for Christianssæde, kan intet yderligere oplyses om hende.

Rasmus Ploug får med sin første kone 4 børn inden kirkebogen ophører i 1751. Derudover er der 2 børn, der med sikkerhed kan henføres til dette ægteskab, nemlig en datter, Maren født før 1738 og en søn, Niels født efter 1751.

Engang i 1770erne dør Rasmus Plougs kone, og han gifter sig derefter igen umiddelbart efter med Else Carlsdatter - en datter af Carl Nielsen fra Kragenæs.
Else Carlsdatter er noget yngre end ham, idet hun er født i 1746. Rasmus bliver således far til endnu 2 børn i sin høje alder - sønnen Peder får han som 83 årig!

Rasmus Ploug var fæstebonde under grevskabet Christianssæde.

Ved slægten Reventlows overtagelse af godset efter Peder Brandt i 1725, hørte der til godset nogle få bøndergårde i Torrig. Disse gårde blev i forbindelse med udskiftningen af jorden i 1782 mageskiftet med Juellinge.
Vi finder derfor Rasmus Plougs fæs-tekontrakt indført i fæsteprotokollen for Christianssædes vestre distrikt, og skiftet efter ham i nabogodset Juellings skifteprotokol.
Fæsteprotokollen mangler desværre for perioden 1725 til 1743, men den 8. feb. 1757 finder vi en indtegnelse hvor Rasmus Ploug fra Torrig -

"fæster den gaard samme sted, som han for nu ungefær 22 aar siden blev tilladt".

Han har således fæstet gården, der er på 4 td. hartkorn, allerede i 1735 og slipper da også for at betale indfæstningsafgift på ny.

Rasmus Ploug dør den 24. nov. 1795 - 95 år gammel og allerede dagen efter møder skifteforvalteren fra Juellinge op for at foretage registrering og vurdering af indboet til påfølgende skifte mellem arvingerne. Alt bliver gennemgået både ude og inde og vurderingspriser anført. Højest sættes henholdsvis en sort hoppe og et stueur med 8-dags værk til hver 12 rigsdaler. Men også de mange mindre værdifulde ting er vurderet. Således en gravespade til 8 skilling, en huggeblok til 4 skilling og en gammel jerngryde til 4 mark.
Hele skifteforretningen fylder 6 sider i skifteprotokollen, og omfatter naturligvis også en redegørelse for alle arvinger med en opgørelse af, hvordan arven skal fordeles.

For at svare på det spørgsmål må vi søge yderligere hjælp i kirkebøgerne.

Efter Rasmus Plougs død i 1795 sidder enken Else Carlsdatter alene på gården i et par år. Hun gifter sig i 1797 med Lars Erichsen, der herefter overtager gården:

Juellinge fæsteprotokol 2. januar 1797:
"Lars Erichsen fra Haugaard fæster den gård i Torrig som Rasmus Ploug sidst beboede og fradøde - 5 td. 2 skp. 1 fj. 2 13/31 alb. -Indfæstning 70 Rigsdaler".

Med denne oplysning kan vi stedfæste gården, hvor Rasmus Ploug boede. Det er nemlig Lars Eriksen – anført som Ploug - vi finder på udskiftningskortet for Torrig.
Lars Eriksen der kom fra Utterslev tager altså navn efter formanden, da han flytter ind på "Plouggården".

Ved at sammenligne udskiftningskortet med nye kort kan man forsøge at finde gården, men en nøjagtig identificering kræver at vi finder et matrikelnummer.
I 1844 matriklen, der for Birket sogns vedkommende er opmålt i 1833, kan man i den tilhørende sogneprotokol finde ejere og brugere af alle ejendomme i Torrig. Matrikkel nr. 6a ejes af godset Juellinge, og som bruger nævnes Lars Eriksen Ploug.

Else Carlsdatter dør den 11. aug. 1812 hvorefter Lars Eriksen gifter sig igen med Birthe Mortensdatter. De får en datter den 1. okt. 1813, der bliver opkaldt efter den afdøde kone - Else Larsdatter.

Lars Eriksen dør den 31. aug. 1831 hvorefter gården drives af enken, indtil datteren Else Larsdatter i 1834 gifter sig med Jens Pedersen Klinke. (Ved matrikuleringen i 1833 er det således enken der driver gården, men det er den tidligere mand der anføres i sogneprotokollen)

Juellinge fæsteprotokol 24. august 1834:

Jens Pedersen Klinke driver gården i 13 år indtil sin død den 14. sep. 1847.
Else Larsdatter gifter sig igen den 5. okt. 1849 med Hans Rasmussen Møller fra Ravnsby, der herefter driver gården videre.
Else og Hans får en datter, Inger Hansen, den 8. nov. 1850.

I 1888 frikøbtes gården fra Pederstrup og bliver selveje. Hans Rasmussen Møller dør året efter, men har inden overdraget gården til sin svigersøn Jens Peter Rasmussen, der tidligere var blevet gift med datteren Inger Hansen.

Efter J.P.Rasmussens død i 1901 driver Inger gården alene - senere sammen med sønnen Hans Knudsen Rasmussen, der overtager gården efter hendes død.

Hans Knudsen Rasmussen gifter sig med Helene Margrethe Hansen fra Fejø og er udover at være gårdejer sognefoged i Birket.

Deres yngste søn Knud Åge Knudsen bliver ligeledes sognefoged og overtager gården efter faderen. Han bliver gift med Annelise, der endnu lever og det er i dag sønnen Lars Knudsen der ejer gården.

Landsbyen Torrig er nævnt i kronens skøder tilbage i 1447 som "Thorwigh" - i 1688 som "Tårrig Bye".

Efter svenskekrigen opregner landsbyen de skader gårde og huse har lidt som følge af svenskernes hærgen. De kongelige vurderingsmænd vil dog ikke godtage bøndernes liste, idet de mener, at en del af skaderne skyldes bøndernes misligholdelse og ikke krigen. 18 bønner og 10 husmænd betegnes som værende ved magt - et udtryk for at gården er i nogenlunde stand, og at de kan klare sig selv. 4 gårde kaldes brøstfældige og manden forarmet. Et par af gårdene var helt ødelagte, og jorden overtaget af andre.

I en jordebog fra 1671 er nævnt 24 bøndergårde og 10 husmænd i Torrig.

På et kort fra ca. 1795 ses byens gårde liggende tæt sammen med hver deres kålhave, og de mange strimler jord tæt op til gården.

I 1844 matriklen, der for Birket sogns vedkommende er opmålt i 1833, er antallet faldet til 16 bøndergårde og husmændenes antal steget til 25.

Før udskiftningen lå gårdene nogenlunde på rad. Det var derfor muligt at udstykke jorden op til gårdene, og kun matr. nr. 12, 13 og 14 blev flyttet ud.

Mange af gårdene ligger i dag som de gjorde dengang. I forbindelse med etableringen af Kragenæsbanen i 1915/17 skete der dog en del forandringer i det centrale Torrig