LOKALHISTORIEN |
|
Artikel fra blad nr. 2 - 1998 |
|
Kong Svends Høj- en langdysse på Lolland |
Spredt rundt omkring på Vestlolland finder vi forfædrenes grave: dysser, jættestuer og broncealderhøje. Og nok er vi forholdsvis godt forsynet med disse oldtidsminder - men det er alligevel kun en forsvindende lille del af det, der engang var, som er bevaret. En af landets største og bedst bevarede jættestuer er Kong Svends høj, som for få år siden blev restaureret. Egnen ved Kong Svends høj var engang rigere på oltidsminder, som provst Peder Rhode, sognepræst i Utterslev fra 1767 til 93, fortæller om i den oprindelige udgave af "Rhodes Bog". Herresædet Pederstrup og dens egn er en af de ældst beboede i Lolland; hvorom vidner følgende: "Femtusind skridt norden for Pederstrup ses udi Svinsbjergbyes mark kaldet Lille Enghave, et "Tingsted" 132 alen langt, det allerstørste på Lolland. (Med et "Tingsted" menes uden tvivl en Langdysse, som har været henimod 80 meter lang.) Her var daglig samlingssted for en herboende regent og dommer ved navn Svend eller Svein, hvoraf byen Svinsbjerg endnu bærer navn. Fyrretyve alen fra samme i øster står et alter, en stor sten hvilende på tvende andre, hvor ofringerne skete til Thor. End 60 alen nordøstlig derfra er en opkastet høj, nu kaldet Kaninhøjen, som er omgivet af vandgrave og har fra vesten af haft en vindebro, hvor regenten har haft fæstning og opholdt sig især i ufredstider; dens højde er nu henved 20 alen. Sønden for samme, i Nørre Rosmark hørende under Pederstrup, er at se bemeldte Næskonges begravelse, som hs.Exell. hr.Greve af Reventlov 1780 har ladet åbne, hvis lige i størrelse og dannelse endnu ikke er opdaget i Lolland.
Indgangen er fra vesten, hvor antreffes to store loftstene liggende på deres sidestene, og der er gjort et net gang derunder ind i 4 begravelseskamre, hvoraf to løber i sønder-nør, og to mindre i øster og vester. Den hele bygning går i sønder og nør, (som ellers er usædvanligt) og har 4 store loftstene, to i den nordre og to i den søndre ende, hver 4 alen brede og 6 alen lange. I midten af disse 4 store hvælvingsstene er en åbning, som er besat ved siderne, ligesom det øvrige, med de mest udsøgte flade stene 6 alen høje, men har intet loft. Det synes, at foruden forbemeldte indgang under jorden, har man ladet her en åbning til at hejse ligene ned(?) Man fandt ved denne mærkelige begravelses åbning en utrolig mængde flade kampestene på en fjerdedel alens længde, større og mindre, som må være hentet fra stranden eller fra andre lande såsom Norge. Disse fandtes med kalk sammenføjede som et gulv hen og over bemeldte åbning. En udgang er igen i nordsiden omtrent ligesom den vi har skrevet om fra vester, og denne nordre har fra slottet af nok været den rette indgang(?) Udi graven fandtes menneskebene og tænder, samt et kæbeben af en hingst eller vallak; ligesom en del forrådnet egetræ, som syntes at have været tilhugget, muligt ligget på bunden at lægge de døde legemer på. Mellem denne mærkelige høj (som er over 30 alen lang) og omskrevne slotshøj og tingstedet løber den i gamle dage hverdag befarede landevej, kaldet Hyestræde, fort i Øster til Raunsbye-Fæstning, som nu er landsby. Nogle holder for, at slig begravelse er fra 200 år før Kristi Fødsel, og altså før Odins eller Brændealderens tid. Andre holder den for yngre, nemlig fra den tid hedningene hørte op med at brænde de døde og begrave dem igen i opkastede høje uden for byerne eller på krigens valpladser; hvilket vedvarede til vore Kirkers og Kirkegårdes inretning i det niende århundrede. Ingen læsning findes på nogen at stenene, hvilket vidner desmere om dette steds ælde, og arbejdet røber den "gamle simlicitæt." (Det er jo ganske morsomt i vore dage, at læse om de forestillinger som "de gamle" gjorde sig om de mærkelige stensætninger som stod omkring i landskabet, og de forestillinger man gjorde sig om "Tingstedernes og Altrenes" alder. At de stammer fra tiden flere tusinde år før Kristi Fødsel, havde ingen dengang fantasi til at forestille sig.)
Peder Rhode og Ivan B.Hansen
|