LOKALHISTORIEN
MEDLEMSBLAD FOR
Ravnsborg Lokalhistoriske Forening

Artikel fra blad nr. 12 - 2003

Min barndoms jul i Vindeby omk. 1940

fortalt af

Inge Eriksen

Ingen jul kommer i erindringen på højde med ens egen jul som barn. Sammen med mand og børn blev julen et kompromis af tidligere skikke.

Juletraditionerne i Eriks hjem i Svinsbjerg, var dog ikke meget anderledes end dem, jeg var vokset op med. Vort kompromis gik på juletræ med fehår eller ej! Da han sammen med børnene stod for juletræet og planlægning af de efterfølgende fælles fornøjelser, mens jeg tog mig af maden, blev det et træ uden fehår! Men altid var mit motto til jul: Jeg ønsker mig et juletræ med fehår!

Hjemme i Vindeby var juletræet med fehår en væsentlig del af traditionerne. Lillejuleaften, når alle vi børn var kommet i seng, pyntede mor træet.

Næste morgen kunne vi så smugkigge gennem vinduerne til den fine stue. Dér stod det - i et hjørne halvvejs gemt bag kakkelovnsskærmen.

Juleaften, når maden var spist, og der var vasket op, blev træet hentet ind i den varme hverdagsstue – og så stod det dér i al sin glans. Gennem et slør af fehår dannede levende lys, sølvklokker, hvide engle, hjerter, kræmmerhuse, snoede flagguirlander og englestiger, et fortryllende eventyr.

Når vi havde sat os til bords bad mor bordbøn – ellers aldrig. Så blev gåsen serveret. En udsøgt delikatesse, fyldt med æbler og svesker, serveret med rødkål, brunede og hvide kartofler samt sovs og asier. De store sprøde vinger var altid forbeholdt et par af drengene - selvfølgelig! Derefter fik vi Ris à l’amande med jordbær- eller kirsebærsovs. Under krigen var denne ret altid uden mandler – men med nødder til de heldige vindere af mandelgaverne, der bestod af slik og nogle andre spændende småting.

Endelig kunne vi komme i gang med at danse om juletræet. Skønt jeg er den ældste af i alt 8 søskende, kan jeg ikke huske andet end, at vi altid kunne nå rundt om træet. Næsten alle var begunstiget med den prægtige sangstemme fra mors slægt. Salmerne kunne vi omtrent udenad. Til slut et par hurtige runddanse med sange -
og endelig kom vi frem til gaverne, der hos os ikke var lagt under træet!

Vi kendte alle de strålende luksusting, som var mulige gaver. Vi fik jo kataloget fra Daells Varehus og havde inden jul været en tur gennem Søndergade i Nakskov – for at købe nødvendigt nyt tøj. Og der havde vi så beundret de mekaniske udstillinger i butiksvinduerne! Men vi vidste også, at sådan luksus ikke var vor skik. Vore forældre ville os absolut det bedste, men der var ikke råd til den slags – det var ikke meget anderledes end i andre børnerige landbofamilier.

Fra far og mor fik vi overvejende bløde pakker Jeg husker med vemod den jul, hvor jeg forinden havde fået en ny lumberjacket, som straks var taget i brug. Juleaften fik jeg så en lille pakke, der alene indeholdt en knallert til at trække over. Altså julestads!

Der var dog undtagelser, især da den unge familie Green på Vindeby Mølle kom til. De havde endnu ikke børn og gav os af deres hjerters godhed dejlige gaver. En af mine brødre husker med fryd en lille mælkelastbil, der spruttede ild op ad tønderne, når den kørte. Og jeg mindes med glæde og vemod en pragtfuld dukke med et rigtigt celluloidhoved. Den fulgte mig overalt de følgende dage. Også ud hos grisene, hvor jeg desværre kom for tæt på en hurtig flab. Ak, totalt færdig.

Efter gaverne fulgte nogle spil og søde sager. Æbler havde vi i overflod. Men nu fik vi også havregrynskugler, brune kager, pebernødder og måske klejner. Vi havde selv fremstillet de lækre sager inden jul. Og så var det snart sengetid - og glade juledage ventede forude.

1. juledag med Julefrokost?

I vor store familie får alle stjerner i øjnene, bare retten nævnes. En herlig spise uden sidestykke – og gerne fulgt af hønsekød i karry. Måske endda i hjemmelavede krustader?

Besøg og andre fester i juledagene.

Der var juletræet hos Hovmands – på den modsatte side af vor fælles nabo, kirken. De havde 8 børn i rap, før vi kom til verden. De skulle også se vores træ. Og så var der Frederik Hansens og vore bedsteforældres!

2. juledag var vi altid om eftermiddagen til Søndagsskolens juletræ i Nebo, i skoven ved Onsevig. Og 4. juledag var der om aftenen Husmandsforeningens juletræsfest på Onsevig Kro. Under krigen var vor bil klodset op, så blev vi kørt derud med Møllerens lastbil. Men når der var sne – og det var der meget af under krigen – ja, så var det en idyllisk men kold kanetur.

Ved begge fester fik vi kaffe eller kakao og kager, og vi gik om træet og sang salmer og sange – derefter var der sanglege: "Bro, bro, brille", "Tornerose var et vakkert barn" og mange flere. Derefter fik vi godteposer. Og jeg oplevede min første appelsin! Jeg husker det tydeligt: jeg stod ude midt i kroens store sal og bed i den flotte frugt, jeg ikke kendte – bed altså lige i skallen. Det må have været før krigen, medens man endnu kunne importere sydfrugter. Og så sluttede festen på kroen med rigtigt bal!

Skønne barndomsminder, der forhåbentlig aldrig går i glemmebogen.

Suppen koges med suppevisk og senere med ituskårne porrer, gulerødder og selleri samt kødboller. (Derhjemme blev suppen selvfølgelig kogt på nogle gode høns og gerne også en af de kraftige haner.) Men det helt afgørende er trillebollerne. Grundlaget - det revne franskbrød - kan købes færdigt på Lolland – og køb gerne til en stor portion, bollerne kan fryses ned og gemmes i passende portioner.

300 g revet franskbrød, 100 g smeltet og afsvalet mgr., 2 æg, 1 strøgen tsk. salt, 1 strøgen spk. sukker. Alt æltes sammen. Bliver det for tørt til at trille i boller tilsættes en anelse vand. Et par boller prøvekoges i lidt let saltvand. Det skal de kunne klare i små 15 minutter. Dejen hviler et par timer under klæde - trilles i små kugler, der lægges fladt på bakke. Kan fryses ned i denne tilstand og gemmes i poser i fryseren. Kommes, evt. frosne, lidt efter lidt i den kogende suppe, når denne i øvrigt er færdig. Vær tålmodig mens bollerne popper op og derefter småkoger nogle minutter før serveringen.

om varm ret ved aftensmaden i julen fik vi tit fedtegrever (fremstillet efter slagtning før jul) - ikke at forveksle med de finker, man ofte ser nu.

Sådan gjorde mor – og andre: fedt-rester hakkes gennem kødmaskinen sammen med en masse løg og smeltes i stegegryden. Overskydende fedt hældes fra den sprøde masse, kogt hakket lever, hjerte, nyrer og måske lidt lunge steges nu med. Og til sidst ituskårne svesker og æbler. Retten smages til med salt og peber og gemmes i et fad. Før måltidet ristes en stor portion på panden og retten serveres med rødbeder og rugbrød.

Velbekomme – og
Glædelig Jul til alle.

Inge Eriksen