For de fleste slægtsforskere og lokalhistorikere vil det være relevant at beskæftige sig med fæstere og de hovedgårde, som de pågældende har været underlagt. Dette er i hvert fald tilfældet, hvis man har Lolland som sit arbejdsområde.

Det er dog ikke altid lige let at finde ud af, hvilken hovedgård en bestemt ejendom eller person hørte under – særligt på Lolland. Sammenlignet med mange andre steder i landet var jorden her delt imellem en lang række forskellige godser, og ofte var grænserne mellem disse godser langt fra enkle og tydelige. Et enkelt sogns og sågar de enkelte landsbyers jord kunne således sagtens være fordelt mellem flere forskellige hovedgårde.

Naturligvis kan det lykkes at forbinde den gård eller den person, som man interesserer sig for, med et bestemt gods. Dette bliver selvfølgelig lettere med erfaring og lokalkendskab – men kan stadig volde kvaler…

For et stykke tid siden stødte jeg på Landsarkivet i København på en kopi af en protokol, et "Hoverie Reglement". Inde i protokollen specificeres den til at være "Hoverie-Protocollen for Aalholm, Haldsted- og Marieboe-Klosters Amter", hvilket vil sige en opgørelse over hoveriet på hele Lolland. Den blev udarbejdet efter forordning af 12. august 1773, og er forsynet med underskrift fra Rentekammeret (dvs. Finansministeriet) af 13. august 1774. Opbygningen er som hovedregel således: Hvert baroni, hvert grevskab eller hver anden ejendom med fæstegods har sit eget afsnit. Disse afsnit underinddeles i hovedgårde – dvs. ejendomme med fæstere direkte underlagt. For hver af disse listes alle fæstegårde derunder, inddelt efter landsby. Hver fæstegård har sin egen linie, hvor fæsterens navn anføres tillige med gårdens hartkorn, samt hvor mange "spanddage" og "gangdage", der skulle ydes i hoveri. Der er en rubrik til anmærkninger, og ofte et nummer for gårdens matrikel.

En gennemgang af hoveri-reglementet vil vise, at en række byer og øer ikke figurerer. Hvorfor de ikke optræder i reglementet kan have flere årsager. Eksempelvis kunne en by bestå udelukkende af huse eller dens gårde være beboet alene af selvejere. For øernes vedkommende kan fraværet måske forklares ved, at fæsterne muligvis ikke skulle yde hoveri.

Hoveri-reglementet er interessant i sig selv og kan fungere som en udmærket kilde til at klarlægge konkrete personers fæsteforhold i 1770’erne.

Yderligere kan oplysningerne danne grundlag for en nøgle, der knytter gårde i en landsby til et specifikt gods (eller flere). Ved at organiseret reglementets grundoplysninger efter sogne og landsbyer i stedet for godser får man et sådant "opslagsværk".

Senere i denne artikel findes en fortegnelse over Ravnsborg kommunes landsbyer inddelt efter sogne. For hver landsby fremgår, hvilke godser, der ifølge reglementet havde ejendomme dér – altså en nøgle som beskrevet ovenfor.

Steder, hvis tilhørsforhold ikke fremgår af reglementet, er tilføjet i kursiv efterfulgt af et udråbstegn. Hvis man eksempelvis gerne vil finde et skifte efter en forfader, men ikke helt ved, hvor man skal søge, så er meningen, at man kan slå op under vedkommendes bopæl og få svaret!

Denne nøgle har dog sine begrænsninger som hjælpemiddel. Pga. dens udgangspunkt, så dækker den egentligt kun hoveriydende fæstebønder og deres husstand på tidspunktet for reglementets udfærdigelse – 1773/74. Heldigvis udgjorde denne gruppe en forholdsvis stor del af befolkningen. Med en vis usikkerhed mener jeg dog kan udstrække brugen til et større tidsrum samt til andre grupper af samfundet, hvilket jeg vil redegøre for i det følgende.

Hoveri-reglementet er, som det fremgår, et øjebliksbillede. Ejerforholdene kan naturligvis ændre sig i tiden efter deres registrering – eller have været anderledes før. Godsbesiddere kunne (evt. med begrænsninger) købe og sælge gårde samt mageskifte gårde med et andet gods. Særligt skete der store forandringer i forbindelse med frasalget af fæstegårde til fri ejendom. Ofte vil en ejendom dog have tilhørt den samme hovedgård gennem mange år – måske gennem århundreder. Nøglen vil altså sandsynligvis kunne give et fingerpeg om forholdende også på andre tidspunkter end i 1770’erne.

Af datidens fire stænder, adel, gejstlighed, borgere og bønder, kan nøglen udelukkende bruges til at bestemme bondestandens jurisdiktionelle tilhørsforhold. Ikke engang denne stand er dog fuldt dækket, idet selvejere i sagens natur ikke er tilknyttet et gods. Oplysninger om dem skal derfor findes andetsteds.

Fæstegårdene er som nævnt udgangspunktet for hoveri-reglementet, og husfæstere samt indsiddere og andre mennesker uden "egen" ejendom er ikke inkluderet. For husfæsternes vedkommende vil man dog sikkert i mange tilfælde kunne bruge nøglen som en rettesnor. Der er en god chance for, at de godser, der ejede fæstegårde i en landsby, svarer til de godser, der ejede huse, selvom der kan være undtagelser.

Tilsvarende gør sig nok gældende for indsiddere m.fl., men i det hele tage er det begrænset, hvad man overhovedet kan finde om mange blandt denne gruppe af mennesker.

Som konklusion kan siges, at "Hoverie Reglementet" er en spændende kilde til lokal- såvel som slægtshistorie. Yderligere mener jeg, at ovennævnte nøgle kan fungere som et nyttigt hjælpemiddel til at guide søgningen efter andet kildemateriale om gårdfæstere og andre. Jeg håber i hvert fald, at den vil optimere forskningen for nogle.

God fornøjelse!

Nøgle til fæstegårdenes tilhørsforhold, for den nuværende Ravnsborg kommune, 1773/74 - organiseret altabetisk efter sogne og landsbyer. Tal henviser til antal fæstegårde. For steder i kursiv er ingen tilhørsforhold angivet i kilden.

Kilde: "Hoverie Reglemente" eller "Hoverie-Protocollen for Aalholm, Haldsted- og Marieboe- Klosters Amter", 1773/74, (i kopi) på Landarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.

Flere af de nævnte hovedgårde hørte sammen i grevskaber eller baronier. Nedenstående oversigt viser, hvilke enheder der fandtes i 1773/74 (ejere i parantes). Dog er Nakskov Ladegårds status lidt usikker.
Disse enheder var naturligvis ikke statiske størrelser. Hovedgårde kunne handles, og da fæstegodset fulgte med skiftede fæsterne samtidigt herskab