LOKALHISTORIEN |
|
Artikel fra blad nr. 2 -1998 |
|
Hvis du alligevel kommer forbi- om Reventlow og Horslunde kirke |
Hvis vejen en dag fører dig til Horslunde, så prøv at stoppe lidt op ved kirken og se på de vidnesbyrd, der er her om måske den mest omfattende reformperiode i Danmark efter Reformationen. I år er det 210 år siden Stavnsbåndet, som en del af landboreformerne blev ophævet, og selv om det ikke havde nogen betydning for landboernes dagligdag, netop denne reform nævnes ikke i nogen kendt dagbog skrevet af en bonde, så er det princippet om den personlige frihed, eftertiden har hæftet sig ved. Derfor er det også fuldt fortjent, når Lolland - Falsters Historiske Samfund i et hjørne af kirkegården ud mod Nordlundevej har rejst en mindesten for grev C.D.F.Reventlow, en af hovedpersonerne i reformarbejdet. Denne Sten er ikke, som mange tror, Reventlows gravsted. Det findes inde på kirkegården nord for kirken på et opfyldt område, der var lagt til kirken, da pladsen på den oprindelige kirkegård blev trang med det stigende befolkningstal. Før den tid var det omstrejfere, selvmordere og andre, der efter tidens opfattelse ikke kunne gravlægges i indviet jord, der var lagt her, så det kneb med at få ordentlige folk fra Horslunde til at bruge det nye område indtil greven bestemte, at her skulle anlægges et familiegravsted for familien på Pederstrup, hvor grevinden og han selv skulle stedes til hvile. Flere andre af familien er gravsat her, bl.a. Reventlows søster og svoger, greveparret Stolberg. Reventlows og grevindens grav er nu dækket af sorte marmorplader; men under dem findes de oprindelige forvitrede gravstene, der efter tidens skik har indskrifter, der oplyser, hvem der hviler her. Reventlow har selv forfattet sin indskrift, der bringes her: Herunder hviler det, som tilhørte jorden, af Christian Ditlev Frederik, greve af Reventlow, født den 11 marts 1748, død den 11 oktober 1827. Levende følte han sine svagheder og sine mangler, men Gud styrkede ham og gav ham helbred, kraft og godt mod til med troskab, iver og held at tjene konge og fædreland, understøttet af mange ædle medarbejdere at udrette meget til Guds ære og Danmarks tarv. I 48 år var han lykkelig gift med F.L.S, v. Beulevitz, der var gudfrygtig, fornuftig og blid. Deres ægteskab velsignedes med 12 børn, af hvilke 9 overlevede dem. De elskede Gud og menneskene, hadede ingen, levede og døde i håbet om en glad opstandelse ved Jesus Christus vor frelser. Du, som læser disse linier, åger med det pund, Gud betror dig og giv Gud æren.
Reventlowfamilien har i det hele taget sat sit præg på Horslunde og egnen omkring, som det endnu ikke er lykkedes en tankeløs eftertid at slette fuldstændig. Inde i kirken i tårnhvælvingen er der indrettet et gravkapel for statsministerens far, lensgreve, assessor ved højesteret og ridder af elefanten Christian Ditlev Reventlow, født 1710 og død 1775. I folkemunde kaldtes han den gode greve. I to andre kister hviler hans to hustruer, baronesse v. Bothmar fra Hannover og Comtesse Holstein - Ledreborg. Den sidste var lidt overset i det gode selskab; men hun vandt familiens og sine stedbørns fulde fortrolighed, og det er en fransk ungdomsveninde, der har bekostet sarkofagen om hendes kiste. Hun har altså gjort indtryk på sin måde Ellers er kirken enkel. Døbefonten er udhugget af en stor kampesten, og dåbsfadet er skænket i 1768 af greveparret og forsynet med Reventlows og Holstein - Ledreborgs våben. Altertavlen fra 1754 har øverst Reventlows våben, så ingen er i tvivl om, hvor man befinder sig. Under det er Reventlows valgsprog på latin "Tro mod Gud, tro mod kongen. I midten ses kristus på korset, og på hver side et maleri af henholdsvis Jesu dåb og den sidste nadver. Kunstneren må have været en lokal malermester, for klipperne ved Jordans flod er tydeligvis lollandske marksten, som man så dem i stengærderne. Malerierne er ikke fra altertavlens opsætning i pietismens tid. Da var man ikke til overflødig pynt. I stedet var der i hvert felt en hyldest til kirkens ejer, måske forfattet af den taknemmelige sognepræst, der således også fik gjort opmærksom på sin eksistens. De lød således: Da kirken fik patronen her af Reventlowske stamme, fik den et andet syn og kan af velstand prange. Da kirkens hr. patron lod atter alting pryde, Claus Vinholt lod Guds ord til menigheden flyde. Gå ind og se på kirken. Den, og alle vore kirker har meget at sige os, og den ligger der som det faste punkt, der knytter forbindelsen mellem os og de slægtled, der gik forud.
H.Bitsch Johansen
|