Anders og Anne

slægtsforskning i Sønderjylland

Op til krigen 1864 gik den danske grænse umiddelbart syd for Kolding. Når en rejsende via Sønderbro forlod Kolding by, forlod han samtidig kongeriget og rejste ind i hertugdømmet Slesvig. Der var almindelig toldkontrol, og den rejsende skulle have pas for at rejse ind i hertugdømmet. De samme love gjaldt ikke her som i den øvrige del af Danmark, og i det hele taget, var der tydelig forskel - en forskel der blev endnu tydeligere i den tyske tid.

Kolding - udsigten fra Sønderbro mod Slesvig

Efter nederlaget i 1864 rykkes grænsen fra Kolding mod syd til Hejlsminde, hvor den bliver landegrænse mod Tyskland. Det er faktisk først fra den tid, at den nordlige del af Slesvig i almindelig tale bliver benævnt Sønderjylland.
Efter genforeningen i 1920 flyttes grænsen atter engang og får sin nuværende placering. Først fra dette tidspunkt er de Nordslesvigske sogne egentlig danske.

Det er i denne del af Sønderjylland - fra Haderslev fjord til Kolding fjord - at en stor del af slægten på min fars side har sin rod.

Med sine omskiftelige tilhørsforhold og deraf følgende administration, adskiller slægtsforskning i Sønderjylland sig noget fra slægtsforskning i den øvrige del af landet. Mange af de kilder, som man finder for det øvrige Danmark, eksisterer simpelthen ikke for dette område. Til gengæld er der også kilder, der affødt at det sædvanlige tyske bureaukrati, giver adskillige flere oplysninger end tilsvarende kilder for kongeriget.

Den Sønderjyske gren af slægten knytter sig specielt til sognene Fjelstrup og Vonsbæk, dog med tilførsel af nyt blod udefra, som det fremgår af det følgende.   

________________

Mit udgangspunkt er Anders og Anna - to unge mennesker på henholdsvis 22 og 29 år - der en fredag i efteråret 1791 lader sig vie i Fjelstrup kirke. 

Anders Rasmussen - husmand Rasmus Andersen og Magdalene Rasmussens ægte søn af Knud til pigen Anna Fabiansdatter - Rytter Fabian Jacobsen og Ellen Andersdatters ægte datter i Wonsbæk sogn.            
Fjelstrup kirkebog

Af indtegnelsen fremgår det at Anna er ægte født, men ved hendes konfirmation i 1778 står der følgende i kirkebogen: 

An Fabiansdatter, rytter Fabian Jacobsens uægte datter i Øerbye 16 år            
Vonsbæk kirkebog 

Da hun 13 år senere bliver gift i nabosognet forbigås dette forhold, noget som præsterne dengang ellers lagde stor vægt på at få med i kirkebogen.
Hun er ikke fundet født i Vonsbæk kirkebog, men da de uægte børn er ført særskilt, er indtegnelsen muligvis gået tabt.

Som det fremgår af kirkebogen, var Annas far rytter og som sådan formentlig indkvarteret hos en gårdmand eller husmand i Vonsbæk sogn. Hovedparten af området omkring Haderslev var rytterdistrikt under kongen. Dvs. bønder og husmænd fæstede deres ejendom af kongen mod at stille logi til rådighed for kongens soldater. Dette kunne selvfølgelig være strengt nok, men almindeligvis må det siges, at fæstebønder under kongen havde væsentlig friere forhold, end de bønder der måtte fæste af herremændene. Alt i alt var både bønder og husmænd betydelig bedre stillet og mere velhavende end i det øvrige Danmark.

Mange af disse indkvarteringer har ført til et kærlighedsforhold mellem rytteren og en ung datter eller tjenestepige. Ikke alle førte efterfølgende til ægteskab, så kongens ryttere er nævnt adskillige gange som udlagt barnefædre til uægte børn.
Fabian Jacobsen har dog vedgået sig faderskabet, men er næppe blevet gift med Annas moder.
Året efter Annas fødsel den 14. december 1763 findes følgende indtegnelse i kirkebogen for Vor Frue Kirke i Haderslev:

Fabian Jacobsen, afdøde Jacob Fabiansen und Eva Sina Jacobs sohn. Forhenværende  rytter unter major Von Toxwerts compagni - todt 26 jahre alt. 

Fabian bliver altså iflg. kirkebogen 26 år gammel, men rent faktisk er han kun 24 år da han dør. I Vor Frues kirkebog 10. maj 1739 findes nemlig følgende dåbsindtegnelse: 

Jacob Fabiansens kind, Fabian getauft. Faddere: Detleff Rosbach, Hans Fabiansen und Cathrina Sørensdatter. 

Vor Frue Kirke var Haderslevs hovedkirke og bliver efter genforeningen 1920 stiftets domkirke under navnet Haderslev Domkirke.

Haderslev 1768

Arbejdet med slægtsforskning i Haderslev vanskeliggøres af, at der ikke findes kirkebog for vielser og død for årene før 1759. På grundlag af kirkeregnskaberne fremgår det dog, at Jacob Fabiansen, der altså er Annas farfar, er viet til Sina Matthiasdatter den 20. november 1738.

Fabian bliver som nævnt født året efter, og i 1741 får han en bror  Falle - i 1746 en søster Anna Maria og i 1750 nok en bror, der bliver døbt Friderich. Han får ikke flere søskende for den 6. marts 1751 dør faderen Jacob Fabiansen. Da der ikke er anført nogen alder i kirkeregnskaberne, må vi gætte på, at han er født omkring 1710, hvilket passer med en anden kirkebogsindtegnelse, denne gang fra Gl. Haderslev kirke: 

6. januar 1684 - Jacob Fabiansens barn ved Papegøyen, Fabian getauft.

Denne Fabian Jacobsen er formentlig far til føromtalte Jacob og har altså været omkring 20-25 år gammel, da han blev far.
Han dør den 20. maj 1746 på Klosteret og blev således 52 år gl.
Han er formentlig gift 2. gang med en Magdalena, for han får børn samtidig med sønnen i 1740'erne.
Magdalena Fabians dør den 4. december 1747.

Vi har altså her 4 generationer af skiftevis Fabian og Jacob:

                      Jacob Fabiansen “den ældre” født omk. 1660

                      Fabian Jacobsen “den ældre” født 6.1.1684 død 20.5.1746

                      Jacob Fabiansen født omk. 1710 - død 6.3.1751                     

            Fabian Jacobsen født 10.5.1739 - død 14.12.1763

Haderslev by

Papegøyen, hvor Fabian bliver født, dækker over kvarteret mellem Storegade, Vestergade og Pladsgade i Gl. Haderslev.

Haderslev i slutningen af 1500tallet

Gl. Haderslev - nordvest for det nuværende Haderslevs centrum - var det oprindelige Haderslev. En ny by voksede op omkring fjorden og Vor Frue Kirke i slutningen af middelalderen, men i 1626 brændte det meste af byen her, og de mange nye huse der blev opført i årene efter markerede denne bydel som “nye-Haderslev.”

I 1759 brændte hele Gl. Haderslev kvarteret. Branden startede i skolegade og bredte sig med en kraftig blæst mod nordvest og lagde hele bydelen øde. Gl. Haderslev er altså i dag den nyeste del af Haderslev.

Helt op til forrige århundredes slutning blev Storegade og Vestergade i Gl. Haderslev kaldt henholdsvis Store Papegøjestræde og Lille Papegøjestræde. Navnet kan føres helt tilbage til 1500'tallet, hvor området blev brugt til “at skyde efter papegøjen” en art fugleskydning for borgerskabet.

Haderslev

Anna var som nævnt kun et år, da hendes far døde. Hun er vokset op i Ørby i Vonsbæk sogn, men om hendes moder, Ellen Andersdatter har giftet sig, og hun dermed har fået en stedfader, vides ikke. Jeg har ikke kunnet finde yderligere om Ellen Andersdatter.   

Ungkarlen Anders Rasmussen som bliver Anna Fabiansdatter mand er født den 4. juli 1769 i landsbyen Knud i Fjelstrup sogn:

Anders, dragonen Rasmus Andersen og Magdelene Hansdatters af Knud deres ægte søn hjemmedøbt. Fremført i kirken den 30. juli - Faddere: Niels Madsen, Peder Hansen og Rebecca Nisdatter - alle af Knud.
Fjelstrup kirkebog 

Også her er der militær i slægten. Rasmus Andersen er dragon, og iflg. vielsen året før Anders´ fødsel kommer han fra Fyn: 

Fjelstrup kirkebog den 23. juni 1768
Rasmus Andersen dragon af Fÿen, landboelsmanden Anders Christensen Erichsen og Kjesten Rasmusdatter af Horne sogn i Fÿens ægte søn med Magdalena Hansdatter, arbejdsmanden Hans Jensen og Birthe Nisdatter af Norges ægte datter. 

Dragonen Rasmus Andersen er formentlig som Fabian Jacobsen blevet indkvarteret hos en husmand eller gårdmand, i dette tilfælde i Fjelstrup sogn. Han gifter sig og bliver i sognet som daglejer, efter at han er gået af som dragon. Dette fremgår af Anders´ konfirmation i 1785: 

Anders, daglønneren Rasmus Andersens søn af Knud - 15 år 8 mdr. 16 dage gl.                         
Fjelstrup kirkebog 

Rasmus Andersens hustru, Magdalene er født i Friderichsstad i Norge ca. 1722. Hun dør i Fjelstrup den 3. marts 1782: 

Magdalena Rasmusses, Hans Jensen Guldberg i Friderichsstad i Norge og Birthe Hansdatters ægte datter, gift med Rasmus Andersen af Fÿen - 60 år gl. - efterlader sig 2 børn, Jens og Anders.                          
Fjelstrup kirkebog 

Norge hørte til Danmark indtil 1814, og i kirkebøgerne for Fjelstrup og Vonsbæk optræder flere norske personer - hovedsagelig personer med militær forbindelse. Hvordan og hvorfor Magdalene er kommet til Danmark vides ikke. Måske har hun været gift før, selvom det ikke fremgår af vielsen med Rasmus Andersen, at hun skulle være enke. Udregnet fra aldersangivelsen ved hendes død er hun omk. 46 år da de bliver gift. Hun får Anders året efter, altså som 47 årig, hvilket er lidt vel sent, om end ikke umuligt, som det fremgår. 

Rasmus Andersen er født i landsbyen Bjerne i Horne sogn på Fyn som søn af landboelsmand Anders Erichsen og Kjesten Rasmusdatter.

Anders og Kjesten bliver trolovet den 4. februar 1739 og viet den 7. april samme år. De får 4 børn - Karen og Johanna samt Rasmus og Eric. Rasmus Andersen er nr. 2 i rækken. Han er født i 1742 og bliver døbt i Horne kirke den 14. februar 1742.
Da Rasmus er 18 år dør han mor. Da kirkebogen mangler begravelserne i perioden 1759 - 1762, har jeg ikke fundet ud af mere om hende. Hun må være død i 1760, for den 14. november 1760 gifter Anders Erichsen sig igen med en Ursula Pedersdatter fra Hoorid. Ursula er 62 år ved vielsen - født i 1698 - så ægteskabet bringer naturligvis ingen børn. Hun dør i 1769 og Anders Erichsen et par år efter:

Horne kirkebog  1771
Løverdagen den 19. october blev indsidder i Bierne, Anders Erichsen betimet med hans paakaldelse - han var imod 80 år gl. 

Anders Erichsen er altså født ca. 1691 men er ikke fundet Horne kirkebog.   

Efter denne gennemgang tilbage til mine 4 gang tipoldeforældre, Anders og Anne i Fjelstrup.

__________________________________

Postkort fra Knud i Fjelstrup 1922

I årene efter at Anders og Anna blev gift i 1791 bor de i den lille landsby, Knud, hvor de får i alt 5 børn – heriblandt min ane Knud Johannesen i 1793.  

Efter almindelige opkaldsregler burde han jo have heddet Andersen til efternavn, men af en eller anden grund, bliver han – som alle børnene – døbt med efternavnet Johannesen. Og for at gøre det endnu mere indviklet – da Knud Johannesen selv bliver gift og får børn, får de navnet Bundesen. 

Anders og Anna får deres sidste barn, Rasmus Johannesen i 1800, og i den specielle Slesvigske folketælling 1803 finder jeg familien: 

Anders Rasmussen, 33, Gift, Hausvater, National Soldat und Häurling
Anna Jensen, 41, Gift, dessen Frau
Knud Rasmussen, 9, Ugift, Ihr Kind
Maria Rasmussen, 4, Ugift, Ihr Kind
Rasmus Rasmussen, 2, Ugift, Ihr Kind 

I denne folketælling er Fabiansdatter blevet til Jensen, og børnene bliver kaldt Rasmussen på trods af, at de er døbt Johannesen. Næh, det er ikke altid lige nemt at være slægtsforsker. 

Anders Rasmussen er benævnt national soldat og häurling eller heurling, som er tysk for daglejer. At være national soldat, betød at soldaten var udskrevet til et af de nationale regimenter i modsætning til en hvervet (geworben) soldat. Netop i 1803, hvor folketællingen er foretaget, ophævedes hvervningen, hvorefter alle regimenter blev nationale. 

Herefter forsvinder Anders Rasmussen for mig. Jeg kan ikke finde ham død i Fjelstrup, og søgning i nabosognene giver heller intet resultat. Anna Fabiansdatter bor hos sønnen Knud Johannesen iflg. folketællingen 1845, men heller ikke hende kan jeg finde død. Jeg gættede på, at de måske var taget ind til Haderslev, men heller ikke her fandt jeg dem. 

Selvom jeg er af sønderjysk oprindelse, har jeg efterhånden boet den største del af mit liv på Lolland. En aften sidder jeg på lokalarkivet i Købelev og hjælper min kone med hendes slægt, Kuldslægten fra Sandby. Jeg sidder og læser skifter, mens hun er i gang med Sandby kirkebog. Pludselig spørger hun – hvad er det nu, han hedder, ham du ikke kan finde derovre ved Haderslev?

Og der, i Sandby kirkebog under begravede 1807 står han så, Anders Rasmussen, som jeg havde ledt efter i flere år. 

Begravet den 25. november 1807 - Musketersoldat Andreas Rasmussen af det Slesvigske Infanteriregiment fra Knud i Fjelstrup sogn Haderslev Amt - 35 år døde hastig.  

At finde Anders Rasmussen begravet på Sandby kirkegård, var som at finde den berømte nål i høstakken. Ganske vist var han jo soldat i 1803, og det var under englandskrigenes tid, men at jeg skulle finde ham på Lolland, havde jeg aldrig gættet.  

Efterfølgende gennemgik jeg Fjelstrup kirkebog igen og fandt denne gang, hvad jeg tidligere havde overset, nemlig Anna Fabians begravelse. Hun døde den 6. februar 1848: 

Enke af Fjelstrup, ægte datter af Fabian Jacobsen og Ellen Andersdatter af Vonsbæk - havde været gift med Anders Rasmussen i Knud, der døde som soldat 1807 udi Låland i hvilket ægteskab var 5 børn – 90 år gammel. 

Hvad der egentlig hændte Anders Rasmussen på Lolland, vides ikke. Faldt han i en batalje med englænderne, eller han døde på anden måde? 

Kysten mellem Tårs og Frederiksdal hvortil de Slesvigske soldater blev overført

I Jens Erik Christiansens artikel, ”Havde vi dog kun bare salt” i Lokalhistorien nr. 19, omtales de begivenheder, der førte Anders Rasmussen til Lolland.