Den anden linje, Landtelegrafen, gik fra København over Sjælland, Fyn og Als til Gottorp ved Slesvig. Via den skulle der sendes melding, hvis en fjendtlig hær truede Danmarks sydgrænse.

Da freden atter sænkede sig over Danmark blev telegraflinjerne pillet ned og lagt i depot med undtagelse af forbindelsen over Storebælt via Sprogø. I 1805 genoprettedes Landtelegrafen.

I 1807, da vi igen blev rodet ind i en krig (indtil 1814), blev materiellet, der havde været anvendt til Kysttelegrafen, hurtigt fundet frem og genopstillet. I løbet af krigen blev telegrafnettet endvidere udbygget med en række nye linjer. En af disse gik fra Knudshoved ved Nyborg og til Nakskov. Den blev oprettet i 1808 og havde 2 stationer på østkysten af Fyn, en station på Tåsinge ved Brejninge, en station på Langeland ved Løkkeby, der ligger et par km. nord for Spodsbjerg, en station på Enehøje, mon ikke den har været placeret på øens højeste punkt (16 m) og endelig i Nakskov. Det antages, at denne har stået på den del af volden, der blev kaldt "Telegrafvolden". Denne station blev i 1813 flyttet til Tårs. Formålet med linjen Nakskov – Knudshoved har været at observere og underrette om de engelske skibes bevægelser i Storebælt. Meldte f.eks. Knudshoved at engelske skibe var på vej sydover gjorde kanonbådene, der lå i Nakskov Fjord, sig klar til at forsøge et angreb, men oftest viste overmagten sig at være for stor.

Udformningen af telegraf stationerne kunne være forskellig fra den ene linje til den anden. Men generelt bestod systemet i, at nogle plader, der var ophængt i et stativ eller mast, ved hjælp af snoretræk blev sat i forskellige stillinger. Hver stilling angav en bestemt talværdi, der med kikkert blev aflæst af næste station på linjen, der så satte samme talværdi på sit stativ/mast osv. Det er derfor lidt af en tilsnigelse, når Sune Christian Pedersen kalder sin bog "Ord i sigte" for det var jo rettere tal, der var i sigte.

På linjerne ved Storebælt blev anvendt et system med 5 plader i en ramme. Hver plade kunne anbringes i 10 forskellige stillinger og dermed kunne man markere tallene fra 0 til 99.999. Hver talværdi var tillagt en bestemt betydning i form af et enkelt bogstav, et ord eller en hel sætning. Således var eksempelvis 1 = a, 319 = "afsejlede" og 3074 = "De hørte Skud ere efter al Formodning fra fjendtlige Skibe der attaquere (angriber) ved -" og derefter skulle så følge et stednavn.

Bemærk hvor lang tid det har taget at få de enkelte telegrammer igennem. Lars Lindeberg skriver imidlertid i sin bog "De så det ske. Englandskrigene 1801-14" at en meddelelse under optimale forhold kunne nå fra København til Slesvig på godt 27 minutter. Men måske har kraftige regnbyger trukket hen over Langelandsbæltet denne dag. Bemærk også hvordan man i g) har sammensat ordet "formodenlig", der ikke fandtes i ordbogen, af småord og bogstaver.

Ved krigens afslutning i 1814 blev den optiske telegraf med undtagelse af forbindelsen Korsør – Nyborg pillet ned og materiellet solgt. I 1848 under Treårs-krigen blev denne linje forlænget til et punkt sydøst for Odense, hvor den delte sig i en linje til Fredericia og en anden til Sønderborg. Forbindelsen over Storebælt fik lov til at bestå til 1862, da den virkede som reserve for den elektriske telegraf, der var blev anlagt fra Helsingør til Hamborg i 1854. Kablet under Storebælt havde det desværre med at knække, og så måtte den gode, gamle optiske telegraf atter i funktion.

Sune Christian Pedersen har skrevet en lille fin bog om et emne som nok er ukendt for de fleste. Bogen har mange illustrationer og er absolut anbefalelsesværdig, hvis man interesserer sig for kommunikationshistorie.